Velkommen til smedejernsporte.dk

Danmarks flotteste smedejern!

Vi leverer Danmarks flotteste smedejernsporte, havelåger og hegn. Selvom prisen er i bund, er kvaliteten i top. Al vores smedejern er varmegalvaniseret og sortmalet, hvilket sikrer din nye smedejernsport, havelåge eller hegn mod det danske klima og mod rust. Læs mere her på siden om vores produkter og priser. Vi leverer overalt i Danmark, og ser frem til også at levere din nye smedejernsport?. Ring eller skriv for at få et uforpligtende tilbud

tlf. 20 25 40 90

Alt i smedejern

Porte, låger og hegn

Her på vores hjemmeside kan du læse meget mere om vores forskellige modeller af smedejernsporte, låger og hegn samt portautomatik. Du kan se vores priser på de forskellige smedejernsporte efter forskellige mål. Alle vores porte, låger og hegn er varmegalvaniseret smedejern, der efter behandling er malet sort med industrimaling der skal beskytte smedejernsportene mod det hårde danske vejr. Det er din garanti mod rust. Vi kan levere til alle steder i Danmark og har for nyligt også leveret til Færøerne. Der forhandles to forskellige modeller. Newline den stilrene og tidsløse model samt Billesø den mere moderne model med bløde kurver. Vi hjælper altid gerne med råd, vejledning og hjælp til montering.

For at holde priserne nede har vi valgt at lave de to nævnte design, Newline og Billesø. Vi laver vores dobbeltporte i fire forskellige breddemål, og havelågerne laves på 1,1m i bredden. Hegnsektionerne fås i 1-meter- og 2-metersektioner som kan kobles og vinkles så langt øjet eller pengepungen rækker. Vi kan på den måde altid lave en løsning der passer til netop din indkørsel eller have. Du kan se alle detaljer og mål under vejledninger

model newline

newline

Newline designet er en forholdsvis simpel og stilren smedejernsport uden en masse krummelurer. Det henvender sig typisk til nyere huse, men står også flot på et helt almindeligt parcelhus. Det er fremstillet af stål, og er rustbeskyttet med en varmgalvanisering og efterfølgende pulvermaling. Selve rammen og knælisterne er lavet i rørprofiler, og kuglerne er massive. Der er svejst en låsekasse i, således man nemt kan montere det medfølgende håndtag og selve låsekassen. Højden på vores Newline design er 130 cm. Hertil skal du regne med ca. 5-10 cm som det hæves over niveau inden det støbes fast i jorden.

Det er muligt at montere automatik på alle vores dobbeltporte.

Rustgaranti: Alle vores produkter er varmgalvaniseret inden maling. Det betyder at det først kommer i syre inden det bliver dyppet i et varmt zinkkar. Efter galvanisering bliver det gennemgået og klargjort til malerafdelingen. I forbindelse med den endelige maling bliver emnerne varmet op og spraymalet med stærk industrimaling.

Model Billesø

billesø

Billesø designet er en lidt mere klassisk smedejernport, hvor dobbeltporten samt havelågen buer elegant på midten. Billesø portene fås ligeledes i fire forskellige standardmål. Højden på Billesø modellen er 116 cm / 150 cm + luft over
niveau. Havelågen er lavet med en samlet bredde på 1,1m og med en højde på 130 cm. Du kan også her sætte både havelåge og hegn i forlængelse af en dobbeltport. Hegnene i Billesø designet fås i 1m og 2m
sektioner. Billesø designet er ligesom alt andet varmgalvaniseret og sortmalet.

Det er muligt at montere automatik på alle vores dobbeltporte.

Rustgaranti: Alle vores produkter er varmgalvaniseret inden maling. Det betyder at det først kommer i syre inden det bliver dyppet i et varmt zinkkar. Efter galvanisering bliver det gennemgået og klargjort til malerafdelingen. I
forbindelse med den endelige maling bliver emnerne varmet op og spraymalet med stærk industrimaling.

portautomatik

automatik

Vi sælger naturligvis også automatik til vores porte, og der findes forskellige modeller alt efter ønske og behov. Vi har fundet et godt og pålideligt produkt fra Portugisiske Motorline. De laver nogle pæne og meget driftssikre automatikker, og vi har ingen reklamationer. Dem vi sælger flest af er de såkaldte svingarmsmotorer, der er monteret på hver sin stålsøjle og ind på hver et port-blad. Dem findes der to modeller af. Den ene hedder Motorline LINCE som er en model, der er forholdsvis lille og ikke skæmmer porten meget. Denne model kræver et fysisk stop i midten af indkørslen, der hvor port-bladene mødes. Den anden model hedder Motorline JAG, og denne model har indbygget stop, hvilket betyder at man slipper for et fysisk stop i midten af indkørslen. Denne model koster en smule mere end LINCE, og fylder også lidt mere. NYHED: Har du murerede søjler kan vi nu tilbyde Motorline Telica der er designet til montering netop på murerede søjler. Ud over de nævnte modeller så forhandler vi også nedgravnings automatik og automatik til skydeporte mm. 

Ring gerne og få vejledning til dit projekt.

Om smedejernsporte.dk / Billesø APS

Lidt om os

Jeg hedder Christian Billesø og er indehaver af firmaet Billesø ApS som jeg stiftede i 2011. Jeg er uddannet kleinsmed i 1997, og har siden hen arbejdet i mange år som smed og montør. I starten lavede jeg selv alle porte, låger og hegn, men konkurrencen på markedet er hård, og der blev længere og længere imellem telefonopkaldene. Jeg undersøgte sagen og kunne konstatere at konkurrenterne fik lavet deres produkter i østlande som Polen og Tjekkiet mv. til billige penge. Jeg besluttede ikke at give op uden kamp, men hvis jeg skulle være den billigste på markedet og med de bedste produkter, så krævede det en indsats. Det handler dybest set om at holde de faste udgifter nede, tjene lidt mindre pr. produkt, og sælge noget mere. Det betød at jeg rejste den lange vej til Kina, hvor jeg mødtes med min agent og fabrikkens værkfører. Inden afrejse havde jeg designet og
tegnet 2 design af porte, låger og hegn. De to design er henholdsvis Newline og Billesø. Newline er det lidt mere simple og stilrene design
og Billesø det mere klassiske design med buede former. Vi har solgt porte, låger og hegn fra både Danmark, Polen og Kina i mange år. Jeg har igennem årene fundet ud af hvad der passer perfekt til en dansk indkørsel og kan altid lave en løsning der opfylder familien Danmark’s ønsker. Vi laver alt fra bygningsarbejder, søjler, bjælker, altaner, trapper mv.  Se evt. flere referencer på vores facebookside. Venlig hilsen Christian.

Smedejernsport
smedejernsport

Jeg har nu solgt porte, låger og hegn i snart 11 år og salget går rigtig godt. Jeg sælger både til Danmark, Norge, Sverige og senest til Færøerne. Vi har senest startet et nyt samarbejde op med et rørlaserskærerfirma, og går ikke på kompromis med kvaliteten.! Ud over at sælge kvalitetsporte, låger og hegn så er vi specialister i trapper, altaner og gelænder. Vi er også leveringsdygtige i bjælke og konstruktionsarbejde og vi har alle de lovpligtige
certifikater som kræves i Dansk byggeri. Med andre ord, vi kan lave ALT inden for smedejern. Jeg har ligeledes et tæt og konstruktivt samarbejde med min faste fragtmand, der leverer vores smedejern i hele Danmark. Jeg glæder mig til at levere din nye Smedejernsport, Låge eller Hegn !
Venlig hilsen
Christian Billesø

smedejernsport
smedejernsport
Sådan monterer du din nye smedejernsport, låge og hegn

montering

Jeg vil her forklare, hvor nemt det er at montere vores smedejernsporte, låger og hegn. 

Start med at læg din port, låge eller hegn ned på græsplænen/jorden og mål centerafstanden mellem søjlerne. F. eks. Måler en 4m dobbeltport 394 cm center / center mellem søjlerne. Dvs. afstanden hvor du skal grave dine huller. 

Herefter graver du dine huller ca. Ø30 cm i diameter og 90 cm i jorden. Dette kan gøres med et pælebor, en drænspade eller tilsvarende. Sørg for at hullerne er en smule trapez formet med største areal i bunden af hullet. På den måde sikre du at søjlen ikke arbejder sig op af jorden over tid. 

Nu lægger du nogle strør ud på jorden tværs over din indkørsel, og sikre med dit vaterpas at strøerne ligger nogenlunde i vater tværs over. Vi pejler at lægge to klodser/strør under hvert port blad, dvs. 4 StK i alt. Du kan med fordel bruge nogle kiler hvis terrænet skråner. 

Når din opklodsning er i vater kan du stille din port op og støtte med en lægte eller tilsvarende som nemt holder porten i lod med en klemmetang/skruetvinge. Du samler porten på midten med endnu en klemmetang, og sætter endnu en lægte op således porten står i lod. 

Hængslerne er lavet af rustfrit stål og de er justerbare. Du monterer hængslerne på porten således at den 20 mm gevindstang er midt på det 40mm firkantrør, og det gælder alle 4 hængsler. På den måde har du mulighed for at justere porten når den er støbt fast i betonen. Nu tager du søjlerne og sætter dem ned i hullerne. Herefter tager du en søjle af gangen og løfter op således at hængslerne glider ned i de rør der er på svejst søjlerne. Det er en fordel at være to til denne opgave. Når søjlerne er løftet op i hængslerne sætter du en klemmetang eller skruetvinge på, så søjlerne nu svæver i hullet. 

Når du er tilfreds med opstillingen og dit vaterpas er lige i øjet både i vater og i lod, så skal du i gang med at støbe søjlerne fast. Vi bruger normalvis stolpebeton men man kan også bruge støbemix og cement. Der går ca. 3-4 poser stolpebeton til hvert hul. Vi anbefaler at blande 2 poser ad gangen i en trillebør og så lave blandingen lidt tynd så betonen nemt løber ned i hullerne. 

Du kan med fordel vaske evt. beton af søjler og port imens det er vådt. Det er mere besværligt at rense af når det er hærdet op. 

Efter ca. 1-2 døgn kan du fjerne din opklodsning og nemt justere en smule på de justerbare hængsler så du får den korrekte afstand mellem port bladene og låsen passer med låsekassen. 

Monter den medfølgende skudrigel med selvskærende skruer og bor et hul i fliserne eller slå et rør i jorden ud for skudriglen. 

Stort tillykke med din nye port. Ved spørgsmål ring endelig for yderligere vejledning.