Modeller og priser - find din smedejernsport her

priser

Alle priser er eksklusiv moms. Ved køb af både låger og hegn medfølger der altid søjler.

Newline

  • Havelåge (B110 x H130) – 3300,-
  • Hegn, 1 meter – 1200,-
  • Hegn, 2 meter – 2240,-
  • Dobbeltport 3,25m x (116 cm / 150 cm) – 6500,-
  • Dobbeltport 4m x (116 cm / 150 cm) – 7500,-
  • Dobbeltport 4,5m x (116 cm / 150 cm) – 8500,-
  • Dobbeltport 5m x (116 cm / 150 cm) – 10000,-
  • Enkeltlåge 2m x 116 cm – 4500,-

Billesø

  • Havelåge (B110 x H130) – 3300,-
  • Hegn, 1 meter – 1200,-
  • Hegn, 2 meter – 2240,-
  • Dobbeltport 3,25m x (116 cm / 150 cm) – 6500,-
  • Dobbeltport 4m x (116 cm / 150 cm) – 7500,-
  • Dobbeltport 4,5m x (116 cm / 150 cm) – 8500,-
  • Dobbeltport 5m x (116 cm / 150 cm) – 10000,-
  • Enkeltlåge 2m x 116 cm – 4500,-

Automatik

  • Motorline Lince 400 – 4000,-
  • Motorline JAG 400 – 5000,-
  • Motorline Telica til muret søjler – 5000,-
  • Ekstra fj. betjening 250,-
  • Trådløs tastatur – 800,-
  • Loginox Stop – 400,-
Model Newline

newline

Newline designet er forholdsvis simpelt og stilrent og uden en masse krummelurer. Det henvender sig typisk til nyere huse, men står også flot på et helt almindeligt parcelhus. Det er fremstillet af stål, og er rustbeskyttet med en varmgalvanisering og efterfølgende pulvermaling. Selve rammen og knælisterne er lavet i rørprofiler, og kuglerne er massive. Der er svejest en låsekasse i, således man nemt kan montere det medfølgende håndtag og selve låsen. Højden på vores Newline design er 130 cm. Hertil skal du regne med ca. 5-10 cm som det hæves over niveau inden det støbes fast i jorden.

Det er muligt at montere automatik på alle vores dobbeltporte.

Rustgaranti: Alle vores produkter er varmgalvaniseret inden maling. Det betyder at det først kommer i syre inden det bliver dyppet i et varmt zinkkar. Efter galvanisering bliver det gennemgået og klargjort til malerafdelingen. I forbindelse med den endelige maling bliver emnerne varmet op og spraymalet med stærk industrimaling.

Model billesø

billesø

Billesø designet er lidt mere klassisk og dobbeltporten samt havelågen buer elegant på midten. Billesø portene fås ligeledes i fire forskellige standardmål. Højden på Billesø modellen er 116 cm / 150 cm + luft over
niveau. Havelågen er lavet med en samlet bredde på 1,1m og med en højde på 130 cm. Du kan også her sætte både havelåge og hegn i forlængelse af en dobbeltport. Hegnene i Billesø designet fås i 1m og 2m
sektioner. Billesø designet er ligesom alt andet varmgalvaniseret og sortmalet.

Det er muligt at montere automatik på alle vores dobbeltporte.

Rustgaranti: Alle vores produkter er varmgalvaniseret inden maling. Det betyder at det først kommer i syre inden det bliver dyppet i et varmt zinkkar. Efter galvanisering bliver det gennemgået og klargjort til malerafdelingen. I
forbindelse med den endelige maling bliver emnerne varmet op og spraymalet med stærk industrimaling.

portautomatik

automatik

Vi sælger naturligvis også automatik til vores porte, og der findes forskellige modeller alt efter ønske og behov. Vi har fundet et godt og pålideligt produkt fra Portugisiske Motorline. De laver nogle pæne og meget driftssikre automatikker, og vi har ingen reklamationer. Dem vi sælger flest af er de såkaldte svingarmsmotorer, der er monteret på hver sin stålsøjle og ind på hver et port-blad. Dem findes der to modeller af. Den ene hedder Motorline LINCE som er en model, der er forholdsvis lille og ikke skæmmer porten meget. Denne model kræver et fysisk stop i midten af indkørslen, der hvor port bladene mødes. Den anden model hedder Motorline JAG, og denne model har indbygget stop, hvilket betyder at man slipper for et fysisk stop i midten af indkørslen. Denne model koster en smule mere end LINCE, og fylder også lidt mere. Ud over de nævnte modeller så forhandler vi også nedgravning automatik og automatik til skydeporte mm. 

Ring gerne og få vejledning til dit projekt.

Sådan monterer du din nye smedejernsport, låge og hegn
montering

Jeg vil her forklare, hvor nemt det er at montere vores smedejernsporte, låger og hegn. 

Start med at læg din port, låge eller hegn ned på græsplænen/jorden og mål centerafstanden mellem søjlerne. F. eks. Måler en 4m dobbeltport 394 cm center / center mellem søjlerne. Dvs. afstanden hvor du skal grave dine huller. 

Herefter graver du dine huller ca. Ø30 cm i diameter og 90 cm i jorden. Dette kan gøres med et pælebor eller en drænspade eller tilsvarende. Sørg for at hullerne er en smule trapez formet med største areal i bunden af hullet. På den måde sikre du at søjlen ikke arbejder sig op af jorden over tid. 

Nu lægger du nogle strør ud på jorden tværs over din indkørsel, og sikre med dit vaterpas at strøerne ligger nogenlunde i vater tværs over. Vi pejler at lægge to klodser/strør under hvert port blad, dvs. 4 StK i alt. Du kan med fordel bruge nogle kiler hvis terrænet skråner. 

Når din opklodsning er i vater kan du stille din port op og støtte med en lægte eller tilsvarende som nemt holder porten i lod med en klemmetang/skruetvinge. Du samler porten på midten med endnu en klemmetang, og sætter endnu en lægte op således porten står i lod. 

Hængslerne er lavet af rustfrit stål og de er justerbare. Du monterer hængslerne på porten således at den 20 mm gevindstang er midt på det 40mm firkantrør, og det gælder alle 4 hængsler. På den måde har du mulighed for at justere porten når den er støbt fast i betonen. Nu tager du søjlerne og sætter dem ned i hullerne. Herefter tager du en søjle af gangen og løfter op således at hængslerne glider ned i de rør der er på svejst søjlerne. Det er en fordel at være to til denne opgave. Når søjlerne er løftet op i hængslerne sætter du en klemmetang eller skruetvinge på, så søjlerne nu svæver i hullet. 

Når du er tilfreds med opstillingen og dit vaterpas er lige i øjet både i vater og i lod, så skal du i gang med at støbe søjlerne fast. Vi bruger normalvis stolpebeton men man kan også bruge støbemix og cement. Der går ca. 3-4 poser stolpebeton til hvert hul. Vi anbefaler at blande 2 poser ad gangen i en trillebør og så lave blandingen lidt tynd så betonen nemt løber ned i hullerne. 

Du kan med fordel vaske evt. beton af søjler og port imens det er vådt. Det er mere besværligt at rense af når det er hærdet op. 

Efter ca. 1-2 døgn kan du fjerne din opklodsning og nemt justere en smule på de justerbare hængsler så du får den korrekte afstand mellem port bladene og låsen passer med låsekassen. 

Monter den medfølgende skudrigel med selvskærende skruer og bor et hul i fliserne eller slå et rør i jorden ud for skudriglen. 

Stort tillykke med din nye port. Ved spørgsmål ring endelig for yderligere vejledning.